Nyheder

01-07-2006

Kennel Ulvsholm har endelig fået en hjemmeside. Som professionelt tilknyttet IT-verdenen har mange ment, at det burde jeg have haft forlængst. Men dels har jeg ikke noget at gøre med webdesign, og dels har jeg gennem en længere årrække stort set ikke haft nogen "varer på hylderne".

Nu er situationen ændret, og jeg håber, at de, der har haft, har, eller kunne tænke sig at få interesse for Ulvsholm hunde får lidt udbytte af denne hjemmeside.

Den er langt fra færdig, men der vil løbende blive suppleret, når materiale og ressourcer rækker. Det er bl.a. planen efterhånden at tilføje videoklip med hvalpe, voksne og forfædre.